Gospel for alle

Musiker, Steffen Bay

Steffen Bay har i mange år været kendt som en inspirerende og engageret gospelinstruktør og har været efterspurgt ved utallige gospelworkshops, teambuilding og firmaarrangementer samt gospelkoncerter. Steffen er også kendt som sangskriver og producer og har skrevet sange til flere forskellige CD-udgivelser ud over sine egne udgivelser med Gospel Voices United og Steffen Bay & The CC Singers.

Steffen er uddannet på Det kgl. danske Musikkonservatorium i København og har i mange år været aktiv musiker og korleder bl.a. i Gospelkoret Rejoice og i gruppen Gospel Sisters. Steffen leder for tiden korene South City Gospel Choir, Middelfart Gospel Choir og Steffen Bay & The CC Singers her ud over er han fast pianist og kapelmester for New Hope Gospel Choir, Sønderborg.

Steffen har også fungeret som kapelmester ved forskellige støttekoncerter bl.a. for Kræftens Bekæmpelse og Red Barnet, hvor han har arbejdet sammen med kunstnere som Zindy Laursen, Jesper Lundgaard, Monique og Bobo Moreno.

Gospel Workshops

Festligt indslag, teambuilding, konfirmandeforberedelse, skoler, firmaer eller et friskt input til dit kor. Steffen har mere en 20 års erfaring med workshops.

Gospelkor

Steffen har flere gospelkor der øver hver uge. Han leder bl.a. Teglgårdskirkens Gospelfællesskab i Middelfart der har 3 kor inddelt efter alder.

Noder & Sange

Steffen skriver og indspiller også selv gospelsange. Tekster og noder er frit tilgængeligt og kan downloades her på hjemmesiden.

Det siger de om Steffen Bay

Sognepræst

”Steffen Bay har i flere år lavet gospel med mine konfirmander. Hver gang får han dem til at synge meget mere, end de troede de kunne. Konfirmanderne er altid begejstrede, og mange af gospelsangene bliver nynnet flere måneder efter. Steffen har et stort kendskab til gospelsangen – både historisk og den moderne – og han er selv en gudsbenådet gospelsanger og –musiker!”

– Inge Lindhardt Mikkelsen

Workshopdeltager

Det er altid en fornøjelse at være en del af Steffens workshops. Steffen er levende i hans undervisning, han er engageret i musikken – både sangene, deres budskaber og i opvarmningen… Når Steffen lærer sangene fra sig, formidler han ikke kun dynamik og toner – men også sangenes budskaber, så hver enkelt sang kan krybe helt ind under huden på den enkelte sanger. Hvis du har mulighed for at deltage i en workshop eller et kor hos Steffen, vil jeg helt klart anbefale det.

– Mette Bækmand Rosager

 

Steffen tilbyder

Workshops

Gospel for alle

Teambuilding, Events, Skoler m.m.

Gospelkor

Gospelfællesskab

Kor for alle aldre i Middelfart

Musik & Noder

Steffens sange

Lyst til at høre Steffens musik?

Lad os synges sammen

Udfyld formularen her med dine spørgsmål og så vender jeg tilbage så hurtigt jeg kan.

steffen@bay.nu
6000 Kolding
+45 2683 5874